6. s.e. tr. den 27. juli 2014

af Prædikener

Holstebro Valgmenighed kl. 09:00                                                        

Matt. 19,16-26   Rom. 3,23-28 – 2. Mos. 20,1-17

Salmer

 

1. salme nr. 15 ”Op al den ting, som Gud har gjort”
2. salme nr. 448 ”Fyldt af glæde”         

Dåb

3. salme nr. 674 ”Sov sødt, barnlille”

Prædiken

        4. salme  nr. 69 ”Du fødtes på jord”

Nadver

  1. salme nr. 392 ”Himlene, Herre, fortælle din ære”

 

 

  1. 5. På prædikestolen

”I Fadersen og Sønnens og Helligåndens navn

    ” Amen

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Matt. kap. 19 vers 16-26

 (Gud være lovet for sit glædelige budskab)

 

  

 

 

 

 

 Den rige unge mand

v16  Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« v17  Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« v18  Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: » ›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, v19  ær din far og din mor!‹ og: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ « v20  Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« v21  Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« v22  Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

v23  Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. v24  Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« v25  Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« v26  Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«

 

Amen

 

Prædiken

”Vi vokser som vi vugges” Sådan lyder et ordsprog -og er, som det helst skal være, kort og fyndigt, for her formidles en akkumuleret viden, en indsigt i menneskelivets dybder. En indsigt vi måske blot aner, men så er det, at vi kan vandre mod større og større klarhed, for at finde ind til grundbetydningen. Finde et fundament at leve på – finde de værdier vi skal navigerer efter i en kompleks og omskiftelig tilværelse.

Ordsprog har været kendt ligeså længe, der har været sprog til og det i såvel folkemunde, som religiøse tekster – herunder Biblen. I Det Gamle Testamente har vi bl.a. Ordsprogenes Bog og i Det Ny Testamente flyder de let og i en lind strøm fra Jesu mund, når han formidler, hvad Gudsrigets og menneskelivets kerne er. 

Tænk blot på ordene om, at; ”Den der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det” (Mark. 10f.)

Eller tanken om at vi mennesker ikke kan tjene både Gud og Mammon, der i sin helhed lyder; ” Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.” (Matt.6,24)

Grundtvig siger om ordsprog;

”…at det skal man ei spørge bøger, men bønder om”. Grundtvigs vidste at ordsprogene vokser ud af dagliglivets erfaringer, fra det menneske, der har fingeren i jorden – eller fingeren på pulsen, vil vi også sige i dag, hvor vi ikke på samme måde, som på Grundtvigs tid (1783-1872) er forbundet med landbruget – jorden- håndværket og årstidernes vekslen. ”Ordsprogene er” – siger Grundtvig: ”…  noget, der staaer i den inderligste Forbindelse med et Folks Aand, Tænkemaade og Tungemaal, saa hvad der skal blive til Ordsprog, maa have gjort saa dybt et Indtryk paa Folket og præget sig saa fast, at der skal store Forvandlinger til at udslette det; ja, hvad der ret er blevet til Ordsprog, ophører neppe at være det, førend Folket inderlig forgaaer.” (udv. skrifter bind 3 side 497)

I sangen ”Er lyset for de lærde blot” spørger Grundtvig retorisk:

”Er lyset for de lærde blot / til ret og galt og stave?

og han svarer;

”Nej, himlen under flere godt / og lys er himles gave/

og forsætter

”og solen står med bonden op / slet ikke med de lærde / oplyser bedst fra tå til top / hvem der er mest på færde..”

Grundtvigs vidste, at det levende ord fødes ud af   kontakten med det levede liv- ud af det konkrete og organiske liv – hvoraf der ofte er en merbetydning der overskriver det konkrete og udvider livsperspektivet. Grundtvig siger videre i sangen;

” Er ikke ordet i vor mund / et lys for alle sjæle / Det giver os for ånder syn / som solens skin for kroppe / det slår i sjælen ned som lyn / fra skyerne hist oppe”

Det levende ord har med det levede liv at gøre og formilder kontakten til den sandhed der er lagt i vort hjerte, nemlig Gud-billed-lig-heden. Og ordene har sin oprindelse i Ordet der blev kød og bolig i blandt os, nemlig Kristus – og forbinder gennem sproget Folkeånd og Helligånd.

Oplysningen – siger Grundtvig i sidste vers af nævnte sang – skal være: ”..oplysningen om livet; / den springer ud af folkedåd / og vokser som den vugges / den stråle i vort folkeråd, / til aftenstjernen slukkes.” /

Hvordan vi mennesker givet Ordet form og skikkelse i vort liv, eller måske netop ikke giver skaberordet skikkelse og liv – det afhænger af hvordan vi vugges. ”For vi vokser som vi vugges”, hvilket ikke er entydigt godt, selvom det er sådan vi umiddelbart forstår det. Vi kan også risikere at: ”Komme til at ligge som vi har redt!” Og det er som bekendt noget helt andet.

Lily Sofie der blev døbt i dag, har – håber vi – et langt liv foran sig. Også hun vil vokse som hun vugges og dertil ønsker vi jer forældre, faddere og nærmeste familie alt mulig lykke. I og vi – kan bede om, at Lily Sofie må vokse i troen på Guds kærlighed – at evangeliets kerne må vugges frem i hende – så det også bliver det der former hendes liv til det – det er bestemt til. Hvordan det konkret viser sig – kan udfoldes på utallige måder – hvor det afgørende er, at hun og vi lever vort liv med hinanden i lyset af Guds kærlighed.

Vi har i dag hørt to tekster fra henholdsvis Det Gamle og det Nye Testamente. De ti bud blev læst fra alteret og selvom Det Gamle Testamente som sådan ikke hører med til kristendommen – så er det dog uløseligt forbundet med vor tro og vore tanker om kristendom. Og da Jesus i dagens evangelium spørges om, hvad der skal til for at arve evigt liv – Da henviser Jesus da også til de ti bud. Vel og mærke med ordene: ”Èn er den gode.” Altså, Gud og kun Gud er den gode, det er hvad vi mindes om af Guds egen søn. Og Jesus fortsætter:

”Men vil du gå ind til livet, så hold budende”. Sådan er det, livet må have rammer, det havde det dengang på Jesu tid, som det er tilfældet nu i dag. Der må være færdselsregler såvel i trafikken som i familien og på arbejdspladsen. Ellers kan vi ikke navigere og et samfund gå i opløsning.

Men der er noget der står over lovens bogstav – det er loves ånd. Loven er til for mennesket livets skyld.

Vi kender det fra vort civile liv, hvor vi ofte udtrykker, at bureaukratiske regler må vige og laves om – så de kommer til at virke efter hensigten – til gavn for mennesket og det levende liv.     

Jesus kendte denne sandhed – og viste det med sit liv ord og gerninger. Derfor kunne han også sammenfatte loven i det dobbelte kærlighedsbud med ordene:

”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.”(Matt. 22,36-40)

Og der står vi så – midt mellem Loven og Evangeliet. Lovene som samfundets færdselsregler, som vi på den ene side ikke kan undvære i vort  samvær med hinanden – når livet skal leves i ansvar overfor næsten. Og på den anden side  evangeliet – med kærlighedens væsen, som det vi næres af – lever for og lever på. Hvordan sætte disse poler på plads i livet? Hvordan vokser vi som menneske i denne spænding? Her står den unge mand i dagens tekst også. For nok har han holdt budene – altså levet efter lovens bogstav, ingen kan sætte en finger på ham. Men har han også levet som kærligheden byder ham? Det samme kan vi spørge os selv om – For der mangler noget væsentlig – det der giver livet den afgørende betydning. Det er derfor den unge mand og vi med ham spørger: ”Hvad mangler jeg så?”

Der kommer Jesu svar – som et hammerslag – ”Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig”.

Den unge mand ville gerne være fuldkommen, men han er som vi, bundet til det materielle liv og vore præstationer, og tør ikke helt tro, at når vi først søger Guds rige, så gives alt andet os i tilgift.

Men det, der er snublestenen er ofte også trædestenen. Så i stedet for at ville være fuldkommen, kan vi nøjes med at være menneske, med hvad det indebærer. For uanset, hvor mange såkaldte gode gerninger vi udfører i lovens navn  efter alle kunstens regler –  og således opfylder lovens bogstav. Så er det ikke der frelsen og det evige liv ligger. Hverken her eller på den anden side af døden.  ”Men hvem kan da blive frelst” spørges der og svaret lyder:

For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«

Vi er frelst ved tro – som er alt andet end præstationer. Det er også kernen i dagens epistel fra Paulus brev til Romerne.

Tro er den gave Gud ved sin Helligånd rækker os – vi skænkes troen og kan blot sige tak. Der er kun én måde at komme i Gudsriget på – det er ved at få det skænket.   

”Den der ikke modtager Guds rige som et lille barn, kommer slet ikke ind i det”. I dåben skænkes vi  evigt fællesskab med vor Herre Jesus Kristus.

Så syng for barnet – syng for Lily Sofie – syng for hinanden. Bed for hinanden. Fortæl og få fortalt. Bibelhistorie – eventyr og myter. Spil musik og lyt til musik. Lad dit eget hjerte, dit barns hjerte, ja alle du møder fyldes af livets poesi – Lad det strømme, af alt det der nærer ånden og hav tillid til, at når Gud vil – stiger alt det op som blev lagt i hver en fiber af din krop og sjæl – og en viden du tidligere anede, nu viser sig i dit liv og erfares som en virkelighed, der overstiger alle grænser. For husk: ”Træet kendes på dets frugt” Sådan også med mennesker. Eller med Luthers ord: ”Gode gerninger gør ikke mennesket salig. Salige mennesker gør gode gerninger”.

Og syng ”Gudsbarnets vuggesang” som ”Sov sødt, barnlille” også er og bliver kaldt.

Her lyder det. ”Gudsfingrene grande slog kors for vor pande / Guds enbårne røst / slog kors for vort bryst.”

Og nok kan livet være hårdt ved os, ligesom vi kan tage os selv i, at være redskab for det onde og den onde, men med dåben er vi i yderste instans udenfor det ondes rækkevide – Kristus, som vi deler fælleskab med, har for altid overvundet døden – vi er for evigt Guds børn.

Og vi får alt hvad vi har brug for, som vi synger i salmen. Foruden dåben, er det bønnen med fadervor som det centrale og fællesskabet med alle døbte – også de der ikke længere er blandt os. Ligesom Grundtvig bruger billedet på hvordan Gud lod der dryppe manna til israliterne midt i ørkenen, for at fortælle, at sådan er det med nadverens brød. Manna på vuggen er denne undselige oblat – men det er den føde der rækker til hele livets rejse – det gør den i kraft af Guds ord der lyder til os.

Sådan er det – vi mennesker: uanset alder, stand og status ”Vokser som vi vugges” Derfor kan vi midt i verdens omskiftligheder og fortrædligheder, hvile i Guds blide vuggen – mens vi synger:

 

 

 

Sov sødt, barnlille!
Lig rolig og stille,
og nyn på det navn
med nåden i favn,
al jorden til salighed givet!
Nyn: Jesus er min,
så favr og så fin,
min Jesus er lyset og livet
!

Lov og tak og evig være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed – Amen

 

 

 

 

 

 

 

Kirkebøn Vor Far – Vi takker dig fordi du lod din søn vor Herre Jesus Kristus føde og lod ham komme til os midt i vort liv og de fællesskaber vi får lov af leve i blandt. Vi beder dig – lad hele vort liv og virke næres af Hans ord. Skænk os din fred – så livet blandt os kan blomstre i al sin frodighed og mangfoldighed.                                                             Vi beder for Dronning Margrethe den 2. og hele det kongelige hus, som vi beder for alle hjem i Danmark og over den ganske jord.                                          Lad alle der har magt og myndighed – ledere som folkevalgt, i hele deres virke næres af dit ord og ledes af din ånd. /

Vi beder for de mennesker der lever undertrykt af vold – psykisk som fysisk, at de ved din ånd og menneskers hænder må sættes fri.                               Og sæt alle der undertrykker sit medmedmenneske fri af de mørke og destruktive kræfter der slår livet iblandt os ihjel

/Vær du med os alle i vor dagligdag og virke på hvert vort sted og styrk især de mennesker der virker på udsatte poster for at afhjælpe nøden, sikre freden og fremme fællesskabet. / og vær du hos alle der lider og som har mistet på grund af sygdom, krige og ufred – Lad dit lys skinne i mørket for os alle og skænk os din nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen

Meddelelser

HBV Mandag den 28. juli er Peter tilbage efter 3 ugers ferie.

–          Næste gudstjeneste er søndag den 3. aug. Kl. 10:00 ved Peter Hedegaard.

–          Samme dag drager de tilmeldte højskolefolk afsted til Askov Højskole kl. 11:55 præcis fra parkeringspladsen ved Kirken

AVV

– den 3. aug. ingen pga. højskoleuge

RR Ferie til og med den 10. august (ændring ) varertager af Peter hedegård – ring sæd. nr der omstiller.

Gudstjenesten 10 aug. Aulum 10:30 ved Arne Ø

den 17. aug. Peter Hedegaard Vinding 08:30 .

  1. august ”Med venner i lys vi tale” se kirkebladet tilm.frist 10. aug.

– Og lad os med apostlen tilønske hverandre:”Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds Kærlighed og Helligåndens samfund være med os alle ” Amen

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *