6. s. e. tri. den 12. juli 2015

af Prædikener

Holstebro Valgmenighed kl. 10:00

Organist: Åse L
Kirketjener Karen B
Kirkesanger: Carsten S
Præst: Ronald R

Klokkeringning

Bedeslag 

Præludium

Indgangsbøn 

  1. salme nr. 754 ”Se, nu stiger solen af havets skød

 

 

  Hilsen: ”Herren være med jer” – ”og med din ånd”

Kollekt – korsvar GT læsning 5. Mos. 30,11-14     

 

  1. salme nr. 396 ”Min mund og mit hjerte,

 

                              Epistel: Rom. 6,3-11 Trosbekendelse (siges) Korsvar 3 x amen

 

  1. salme nr. 698 ”Kain, hvor er din bror”

 

                              

Evangelielæsning  Matt. 5,20-26                                                

 

Prædiken

Meddelser  

Apostolsk velsignelse

 

Orgelmusik

 

Lad os alle bede

kirkebøn fra alteret (Uden korsvar)

 

  1. salme nr. 613 ”Herre, du vandrer forsoningens vej

        Nadver ….kort

..Opstande frelser… osv.

 

Indstiftelsesordene

Brød og vin uddeles

… efter sidste: Den korsfæstede og opstande Frelser…. vor Herre Jesus Kristus….

 

Nr. 474 “Jesus Krist, du gav mig livet”

 

Lad os bede

Kollekt

Hilsen. ”Herren være med jer” korsvar ”og med din ånd”

Den Aronitiske velsignelse.  Korsvar – Tre gange amen

 

  1. salme nr. 726 ”Gak ud min sjæl med flid”

 

 

     Udgangsbøn

Postludium

 

 

 

 

Bøn:” Vis os vejen, du Himmelens Herre, og giv os mod til at gå den”.”  Amen

 

 

Dette Hellige evangelium

skriver evangelisten

Mattæus kap.5,20-26

– Gud være lovet for sit glædelig budskab –

 

Om vrede

v21  I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ v22  Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. v23  Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, v24  så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. v25  Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. v26  Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prædiken

 

”Jeg er ikke min brors vogter”. Ordene lyder skingert,  som de kommer fra Mads Skjern i den folkekære og tilsyneladende uopslidelige TV serie Matador. Det er som svar til sin søster, kendt som faster Anna, der under sit besøg i forbindelse med Daniels konfirmation spørger Mads, hvordan Kristen, deres bror lever sit liv. Anna mener Mads har ansvar for sin bror, der er havnet i et ulykkeligt, og i hendes øjne, ikke særligt kristeligt ægteskab med Iben Skjern. Det er jo Mads der har hentet ham til Korsbæk, som Anna siger. Jeg gætter på, at I stort alle, her i menigheden, kan se Matadors aktører for jeres indre blik. Det er mennesker vi næsten oplever os i familie med, og som vi ofte omtaler ved fornavn. Vi kan med andre ord se os selv og vort eget liv, i lyset af hele persongalleriet og det liv der udfolder sig i Korsbæk og nærmeste omegn.

Derfor kan vi også, hvis vi åbner vore sanser, hører, hvordan hulheden klinger med når Mads siger: ”Jeg er ikke min brors vogter”. For selvfølgelig er han det. Hvem skulle ellers være det?

Vi er alle hinandens vogter, forstået på den måde, at vi alle holder noget af vor næstes liv i vore hænder. Det påpegede den afdøde danske teolog K.E. Løgstrup (1905-81) igen og igen i sit forfatterskab.

Dette grundlæggende mellemmenneskelige forhold, sammenfattes i to linjer af salmedigter Las Busk Sørensen.   når han i salmen; ”Menneske din egen magt” skriver:

”Livets Gud har dine hænder,                                                                                              derfor er det dig han sender” (DDS Nr. 370,v2)

 

Men det er langtfra altid vi vil være Vor Herres sendebud og i stedet for at livet blomstrer mellem os slår vi det ofte ihjel. Det er hvad vi hører fra Jesus mund i dagens evangelium:

 

”Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild.”..

 

Det er krads tale, men Jesus forkyndelse ér radikal i al sin enkelhed. For vi ved udmærket, hvordan vreden og de hårde ord mellem os slår livet ihjel.

 

Den der siger ”raka” til sin bror er skyldig”, siger Jesus. ”Raka” er aramæisk og har som grundbetydning at være tom. Ord og handlinger der er båret af den usunde vrede der har til formål at nedgøre og til-intet-gøre medmennesket – det er handlinger der gør tilværelsen tom og uden mening mellem os. Det sker i stedet for at der skabes et møde af livsfylde og nærvær på trods og på tværs af vore forskelligheder.

 

”Kain, hvor er din bror?” Det spørgsmål lød fra Gud til Kain efter han havde slået sin bror Abel ihjel på grund af misundelse. Brodermordet er en af det Gamle Testamentes mest kendte fortællinger og det er den fortælling Lise Nørgaard trækker på og henviser til, når vi hører Mads sige: ”Jeg er ikke min brors vogter” Men det er en stor løgn – det er en livsløgn. Det ved Mads, der adskillige gange gennem serien bruger menneskerne omkring sig som brikker i hans private matadorspil. Tænk blot på, hvordan han er med til at skubbe Jørgen Varnæs ud over kanten, ved at spille på hans svagheder for luksus, kvinder og penge. For derigennem at udnytte ham som stråmand for egne lyssky forretninger.

For så sidenhen at tørre det hele af på den fallerede advokat, som Mads opfatter Jørgen Varnæs som og som han ikke regner for det skidt han træder på. 

 

Vi kan høre løgnen synge gennem Mads skingre stemme. Og vi kan høre det på vore egne skingre stemme, når vi forsøger at smyge os uden om livets krav. Eller når vi forsøger at retfærdiggøre vore egne motiver og handlinger med vredesudbrud mod næsten. Igen kan vi spejle os i personerne i Matador.

Det er i afsnit nr. 15, der hedder: ”At tænke og tro”, samme episode, hvor det fortalte om Mads udspiller sig, at hans svigerfar, grisehandler Oluf Larsen, lader sit indestængte had over den indre missionske provst Mejer, gå ud over faster Anna.

Det udspiller sig under Daniels konfirmation, hvor der pakkes gaver ud. Gaven fra Anna til Daniel er; ”Rejsen til livets kilde”, en bog der er skrevet af provst Mejer. Og Anna ikke lægger skjul på, hun gerne havde set provsten konfirmerer Daniel.

Den samme provst Mejer ville for år tilbage ikke vie Oluf Larsens datter Ingeborg, da hun havde et barn udenfor ægteskab, hvilket Larsen aldrig har tilgivet provsten.

Det – der kunne være en samtale eller en debat om forskellighederne mellem det grundtvigske og det indre missionske livssyn, tager nu fart og bliver til et direkte skænderi, hvor Larsen bruger de mest latrinære ord om provsten.

Det slår selv sagt stemningen i stykker, men vi får også et hint om, hvad der skal til for at komme videre. Det er Ingeborgs datter Ellen, der har udløst hele forløbet, ved højlydt at fortælle, at hun godt kendte til provst Mejers afvisning af hendes mor. 

Men da gæsterne er på vej ud af stuen løber hun hen til Mads og siger undskyld for det hun satte i gang. Mads er tydeligvis forsonlig, både i sit blik og i sit tonefald. Han svarer Ellen, som han betragter som sin egen datter, med et: ”Somme tider skal man hellere tie end tale”.

 

Det tror jeg også Iben Skjern ville kunne sige ja til. Faster Anna er kommet på besøg, hos hende og Kristen, hvilket Iben finder meget ubelejligt. Ligesom Iben giver udtryk for; at grunden til at Kristen, Mads og Anna er – efter hendes mening, er så indviklede, at det skyldes missionen. På Kristen opfordring til at tænke sig om, giver Iben igen med følgende svada:

 

 

 

”Hvis jeg havde det med at tænke, så havde jeg ikke siddet i det her hul – så havde jeg ikke giftet mig med dig”.. ”Nej det havde du vel ikke” siger Kristen lettere forvirret og rystet, inden Iben fortsætter med ordene: ”Så havde jeg lade dig hænge på den gamle moster du altid rendte efter”, med henvisning til Kristens forhold til Frk. Elisabeth Fries.

 

Vi kender det: Ordet skaber hvad det nævner og Guds skaberord er, at der skal bliv lys, liv og glæde.. Ligesom vi 1. Mosebog hører, at Gud så skaberværket var godt.

Men se, hvordan vi ser os selv i Matador. Og læs aviser og se TV og hør, hvordan bl.a. politikere sviner hinanden til mere eller mindre direkte. Og hør hvordan udsatte grupper, som f.eks. flygtninge og kontanthjælpsmodtagere, ikke sjældent gøres til de skyldige for at vi, de velbjærgede ikke kan bevarer eller udbygge den velfærd og velstand vi har i så rigeligt mål..

 

Før prædiken sang vi salmen: ”Kain, hvor er din bror?” Hvert vers begynder med tilltalen: ”Hvor er din bror”.. på samme måde møder vi tiltalen i dagligdagen. Det lyder til os i hvert enkelt møde med vor næste – ja i hvert eneste møde, hvor vi tager stilling til forhold, der på den ene eller anden måde har betydning og konsekvenser for medmennesket.

Og hver gang vi forsøger at smyge os udenom ansvaret for vort medmenneske, så lyder det til os ”Mon du tror” – ”Mon du tror” du kan skjule dig for Gud – ”Mon du tror” Gud er døv og blind – ”Mon du tror” du er fri når din næste er død  – ”Mon du tror” din næste ikke kræver dig.

 

Hvis vi tror og tænker det – Ja så kan vi godt tro om igen – Og så vende os møde vor næste – for han kræver os.        Svaret er givet med med den måde livet                                møder os på.                                                .                 I fjerde vers lyder det sådan: ” Derfor giv, ham det liv, som du selv får af mig.  Se, han er din bror”.

 

Og fordi vi i dåben har fået skænket syndernes forladelse og fået evigt fællesskab med Kristus – et fællesskab der  konstitueres i nadveren, kan og skal vi elske som Gud ved sin søn elskede og elsker os. Det er hvad vi synger / sang i sidste vers.

 

Kain, hvor er din bror? / Mon du tror, / at jeg ikke elsker dig? / Se kun op på min krop / er der stik og naglegab. / Kain, jeg er din bror”.

 

”Kain jeg er din bror” Sådan lyder svaret fra Gud. Han der svigtede på det grufuldeste ved at dræbe – ham lader Gud ikke i stikken. Nok er han fra nu af fredløs, som vi hører i fortællingen, men Gud sætter Kains mærket på han pande – så ingen må gøre ham ondt.

I dåben får vi korstegnet både for vort ansigt og vort bryst til et vidensbyrd om, at vi skal tilhører den korsfæstede Herre og Frelser. Det er både en gave og en opgave.

 

Denne opgave løser vi langt fra altid til ug – Måske stikker vi som strudsen hovedet i busken – eller halen mellem benene og så lader som ingenting. Eller også – så står vi ved os selv og ser livet i øjnene – tager ansvaret på os – og indser at der må gøres noget. At det er os – det er dig og mig der må handle.

 

I går lørdag den 11. juli var det 20 års dagen for massakren der fandt sted under den Jugoslaviske borgerkrig i byen     Srebrecina, hvor over 8.000 muslimske drenge og mænd blev dræbt. Den dag i dag begaver man stadig nogle af de mange ofre efter de er blevet identificeret. En muslimsk kvinde sagde følgende til TV::

 

”Jeg har intet at miste. Jeg har mistet alt. Alle mine kære blev dræt i dette folkedrab. Mine brødre, min nevø og min søsters to sønner, men mine to dræbte børn er et åbent sår der aldrig vil hele. Jeg vil tage de sår med mig i graven. Derfor opfordrer jeg stormagterne til at ændre deres politik. Så almindelige mennesker kan leve et normalt liv. Så børn har ret til at leve, for hver eneste liv er unikt. Og alle krige ligner bare hinanden.”

 

Her stod hun, rank med sit hvide klæde om hovedet, gyldenbrunt ansigt – og med fast blik og rolig og myndig stemme – gav hun budskabet om, at vi mennesker må vende om, at vi må ændre vor nedbrydende livsførelse og række hånden ud til forsoning.

 

Hændelserne i 1995 og kvindens ord i dag – sætter unægtelig vort liv i Korsbæk eller på Christiansborg i relief.

Nabostridigheder – politikske skænderier – familiefjeder over en arv eller, hvad vi kan komme op og toppes om, bliver I lyset af de mange massakre der er sket på kloden, unægtelig noget patetisk. Men en stor brand er begyndt som en lille – sådan også med krige og uretfærdigheder. Derfor skal al ondskabens uvæsen bekæmpes og imødegås, såvel i det nære som på de storpolitiske plan.

Sagt med et citat af Gandhi: ”Der findes ingen vej til fred – fred er vejen.” Det er den Guds fred vi skænkes når vi går forsoningens vej. Den vej som Jesus gik for os – han der på korset bad for sine fjender.

Også vi kan og skal bede for vore fjender, og vi må bede for, at vi alle må åbne os for hverdagens små mirakler af liv – Vi skal nemlig ikke søge miraklet, det livsfornyende, i store programerklæringer og såkaldte heltegerninger.

 

”Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge det”.

Sådan hørte vi det i læsningen fra Det Gamle Testamente – Det er genlydsordet af Guds skaberord. Det ord der skaber lys, liv, glæde.. Det skal vi gøre med smil, der er genskin af Guds kærlighed. Det skal vi gøre vi med den lette berøring, der er Guds kærtegn, og det skal ske midt i vor dagligdag.

 

Så inden vi går til alteret og bringer offer, som vi hører det i dagens evangelium – da skal vi først forlige os med vor broder. Vi skal forlige os med hinanden, mens vi endnu går på vejen sammen.. Gør vi ikke det, har vi dømt os selv ude af det evige livs fællesskab og overgivet os til dommen – der hvor livet er et rent helvede. Vi lever i treklangen mellem Gud – næsten og selv. Det er her livets melodi lyder.

Det kan vi bede om, at vi må få øre for. Salmesangen er også en bøn, der hvor forskelligt den end kan lyde, dog har den samme undertone, af længsel efter forløsning.

Efter prædiken skal vi synge bønnen for den Herre der vandrer forsoningens vej. Han der var drevet af kærlighed, som der står hos Holger Lissner i salmebogens nummer 613. Her beder vi: ”Vis os frihedens vej – ”Vis os enhedens vej”

 

Og i sidste vers takker og beder vi:

 

”Herre,du viser os Himmelens vej, / den, som os fører til livet. Målet er Himlen, men jorden vor vej. / Selv går du her ved vor side. / Vis os da vejen, du Himmelens Herre, og giv os mod til at gå den”.

Lov og tak og evig være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed Amen  

 

 

 

 

 

 

 

Meddelser:

Vil man læse kirkebladet fra AVV Valgmenighed – ligger der eksemplarer ved kirkedøren, hvor man er velkommen til at tage et.

Næste gudstjeneste er på søndag den 19. juli kl. 09.00 ved mig.

 

Inden kirkenbønen der læses fra alteret hører vi Åse spille et stykke orgelmusik.

 

Og lad os med Apostlen tilønske hverandre:

 

Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds Kærlighed og Helligåndens samfund være med os alle ” Amen 

 

Orgelmusik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kirkebøn Vor Far i Himlen vor Herre Jesus Kristus vi takker dig for hver en ny morgen og dag, med alt hvad du skænker os af liv og glæde.

Styrk os med dit livgivende ord, så vi tror at du er den opstande frelser, den gode hyrde, der fører os til dig og bringer mennesker sammen i livgivende fællesskaber, hvor livet spirer og gro i fællesskabet have. Vi beder dig: Lad aldrig fordomme og had spærre for, at vi kan møde vor næste med hengivenhed, varme og kærlighed uanset deres hudfarve, nationalitet eller religion. 

 Vi beder for Dronning Margrethe den 2. og hele det kongelige hus, som vi beder for alle hjem i Danmark og over den ganske jord. 

Vær med alle der virker på udsatte poster til glæde og gavn for deres næste – og til bevarelse af freden, såvel i vort land, som over den ganske jord.                                         Vi beder for at alle der har magt og myndighed – ledere som folkevalgte, at deres hjerter må åbnes for din kærlighed – så de i hele deres virke næres af dit ord og får mod og vilje til at bekæmpe ondskaben i en verden, der midt i al skønheden, også er fyldt med krig, fattigdom og undertrykkelse.

Lad dit opstandelses lys skinne og oplyse vejen for alle folkeslag uanset hudfarve, nationalitet, eller politisk overbevisning. Gid vi alle ved din ånd og menneskers hænder må sættes fri til et liv i ansvar og kærlighed..

Skænk os din nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *