Juleaften 2015

af Prædikener

24. december 2015

 Plejehjemmet Birketoft kl. 10:30

Vinding Kirke kl:13:00

Aulum Kirke kl. 14:45

Organist Margit T Tværfløjte Åse Leth Kirketjener Tage H  Kirkesanger Irene S på Birketoft og i Vinding Simone i  Aulum  Præst Ronald Risvig

Klokkeringning

Bedeslag 

Præludium

Indgangsbøn   

  svig1. Salme Nr. 94 ”Det kimer nu til julefest”      

         Hilsen: ”Herren være med jer” – ”og med din ånd”

Kollekt – korsvar  GT læsning Es. 9,1-6a og Trosbekendelse synges 3 gange korsvar                                                        

  1. salme “Et barn er født i Betlehem”

Evangelie læsning Lukas 2,1-14

Prædiken

Meddelelser og Apostolsk velsignelse

  1. Salme nr. 98 ”Det var ikke en nat som de andre”

Kollekt / kirkebøn med fadervor og korsvar

Hilsen. ”Herren være med jer”

korsvar ”og med din ånd”

Den Aronitiske velsignelse.  Korsvar – Tre gange amen

  1. salme Nr. 121 “Dejlig er jorden”

      Udgangsbøn                                                       Postludium

 

 

 

 

 

 

 

På prædikestolen:

 

”Gud vi beder dig – vis os dit ansigt”

Amen

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas i Kap 2 v 1-14  

(Gud være lovet for sit glædelige budskab)

 

Jesu fødsel

v1  Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. v2  Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. v3  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. v4  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, v5  for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. v6  Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; v7  og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

v8  I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. v9  Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. v10  Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: v11  I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12  Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« v13  Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
       v14   Ære være Gud i det højeste og på jorden!
      Fred til mennesker med Guds velbehag!

.

Amen

 

 

 

 

 

 

 

 

Prædiken

 

”Trøsten er – at er der ingen trøst er.”

”Hvad siger du til det?” – spurgte jeg Sonja, der var for at gøre hele huset rent op til jul.

 

”Det lyder trist” kom det helt spontant fra Sonja. Det tænker I måske også? At det lyder trist.

 

Men er det nu også trist – at der ingen trøst er? Det kan vi tænke lidt over, mens jeg fortsætter med en lille fortælling.

 

For over tyve år siden mistede min ældste datter Majken, der dengang var omkring 8-10 år gammel, sin aller kæreste bamse. Det var en lyserød bamse med de skønneste blå øjne – og blød som plys.                                                               Majken havde altid sin bamse med sig. Hun sad med den i sofaen eller ved køkkenbordet – sov med den om natten – den fulgte hende overalt i huset – Bamsen var også med når hun overnattede ved en af sine veninder, for naturligvis sov hun med bamsen. Så hændte det, at friskolen, hvor hun gik på, skulle på lejrtur – og Majkens lyserøde og kære Bamse skulle med.

 

Da hun få dage efter vendte hjem fra turen – var det utænkelige sket – Bamsen kom ikke med hjem – Vi var ellers sikre på, at den var blevet pakket ned i hendes taske sammen med alle de øvrige ting – men væk var den. Vi besøgte senere hytten, hvor børnene havde været på lejr, for at se om bamsen var der. Men nej – det var den ikke – og vi fandt aldrig bamsen igen. Majken var utrøstelig og græd meget over tabet. Hun blev ved med at være ked af det Og det var hun ikke bare i nogle få dage eller uger. Der gik et par år inden Majken holdt op med at tale om sin allerkæreste bamse og hvor meget hun savnede den – også selvom hun fik en ny, som hun også blev glad for. Det hændte ikke sjældent at hun fik tårer i øjnene selv nogle år efter – når samtalen alligevel faldt på hendes kære lyserøde bamse. 

 

Tænk om jeg og hendes mor kunnet havde trøstet hende – tænk om sorgen over tabet af bamsen kunne gå over – det ville havde været virkelig trist.

 

”Trøsten er – at der ingen trøst er.”

 

Om vi er unge eller voksne, så kender vi ligesom barnet også til sorg – hvor vi er utrøstelige over at havde mistet. Det kan være kæresten der forlader os eller en ven der bryder venskabet. Men hårdest er det, når nogen dør fra os – og allerstærkest når nogen dør pludseligt, måske ved en trafikulykke eller når et menneske der stod os nær, dør ved sygdom i en meget ung eller tidlig alder. Når det sker, er vi utrøstelige – heldigvis, For også her gælder det at;

 

”Trøsten er – at der ingen trøst er”

Det betyder ikke, at vi så for altid skal gå og sørge, græde og være kede af det

Men når vi giver sorgen plads og står ved, at den er der – står ved, at vi er utrøstelige – da kan sorgen netop finde sin plads i vort hjerte – og lægge sig til rette, ved siden af alt det der også fylder vort liv med glæde – sammen med den glæde og det fællesskab vi oplevede men det menneske, der nu ikke længere er i blandt os. Sorgens knivskarpe smerte der kan skære sig ind i sjælen kan forvandles til en rund og varm oplevelse af fylde – på trods af tabet.

 

For den virkelige glæde er forbundet med – at der ingen trøst er.

 

Ved juletid forstærkes disse følelser af glæde, sorg, smerte og varme. Det gør det fordi vi mennesker søger sammen i fællesskaber. Børn og unge kommer hjem til jul. Venner og familie finder sammen – vi søger mod det sted, hvor vi både geografisk og menneskeligt er udsprunget og rundet af og derfor altid i vort hjerte hører til – netop der. Det gør vi fordi det er her vi er set – kendt og elsket som dem vi er. Sådan er det når livet lykkes.

 

Og samtidig ved vi med os selv, at sådan er det langtfra altid Og for mange mennesker er julens glæde og fællesskab en påmindelse om, hvor ensomt et menneske kan være. Ensomheden og oplevelsen af forladthed er stærkest og påtrængende – når der ikke er nogen at søge hen til – eller nogen der søger en.

 

Disse meget modsatrettede følelser minder os om, at adventstiden og julen ikke blot er en tid på året og en del af kirkeåret – det er en tilstand i krop og sjæl.

 

Men det er her i den mørke tid at oplevelsen af samhørighed og det at være set forstærkes mange gange – det er her vi kommer hinanden nær.

Og vi skal komme hinanden nær – og det kan vi fordi Gud ved sin søn Jesus Kristus kom os nær. Det skete da Gud lod sin søn føde for at han skulle dele kår med sine skabninger.

 

Gud kom os nær på trods af menneskers svigt og utroskab mod både Ham og hinanden. Ja – Gud kom os nær, fordi han indså, at Han ikke kunne være en fjern Gud, hvis mennesker skulle forstå hvem Han er og hvordan Hans kærligheds væsen er.  

Også vi skal komme vort medmenneske nær, selvom det ikke altid lige opfører sig som vi synes det skal – Ligesom vi måske ikke bryder os om deres hudfarve eller hvad vi ellers kan finde mærkeligt og frastødende ved dem. Vor nærhed skal række ud over familie – venner og gode bekendte. Nærhed betyder at være oprigtig nærværende og oprigtigt optaget af hvordan vort medmenneske – hvordan vor Næste har det.  

 

Som der også står i sanghæftet til i dag, så har Benny Andersen skrevet ”Mørkets sang”. En umiddelbar dyster titel kan vi synes – men det forholder sig lige modsat – Det er en sang der er skrevet ind i mørket – en sang der lyser op i mørket. Det er en sang der skal få os til at åbne os ud mod verden – ud mod livet – ud mod medmennesket. Det modsatte er at lukke sig om vort eget.  Hvilket vi mennesker kan være tilbøjelige til når livet ikke går som vi gerne vil have det – ligesom vi ofte lader frygten komme ind i vort liv – når vi føler os pressede.

Det kan være ved tab og efterfølgende sorg – eller det kan være når verden omkring os virker truende og farefuld. Sådan som vi kender det med krige, terror og flygtningestrøm. Eller når en hjemløs eller en narkoman trænger sig på, for at søge hjælp. Da sker det let, at vi lukker os om vor selv.

 

Om det er i det er den hjemløse eller det er et offer for krigens gru eller terrorens rædsler, så er der mange – der erfarer – at der ingen trøst findes. Hjemmet er sønderbommet, familiemedlemmer er bortkommet, tortureret eller dræbt. Og et menneske kan opleve sig udstødt af samfundet – og nu – hvor det intet sted har at vende sig hen – er der tilmed mange i verden der vender det ryggen.

Kan et menneske, der er så ilde stedt – have overskud til at tænke – at: ”Trøsten er – der ingen trøst er?”

 

For enhver af os – ved forfærdeligt det er når vi møder et menneskes ryg – i stedet for dets ansigt, som tør og vil se os i øjnene i stedet for at vende sig bort fra os. Det ved barnet der søger sine forældres eller lærerens ansigt – Det ved den elskende der oplever sig forladt – og det ved de millioner af mennesker, der er på flugt af mange forskellige årsager og som afvises ved andre landes grænser.

 

Når vi ser ud i verden – så må vi erkende, at det på mange måder ser trøstesløs ud – og det er netop trøsten.

Det er det fordi det minder os om – hvordan livet kunne være og hvad livet er bestemt til at være. Også det er en sorg og et savn – der ikke kan trøstes bort. Det betyder ikke at der ikke er en vej ud af sorgen og trøstesløsheden – For nok bærer mange menneske tunge byrder – men det kan gøres med kærligheden i tankerne og hvad kærlighedens magt kan skabe.

Hør, hvad Benny Andersen skriver i ”Mørkets sang”

 

”Træer kan vælte og riger forgå.

Kloder kan vælte som ærter.

En ting er drøj og går aldrig i stå:

Kærligheds magt over hjerter.

Mørket vil binde, men lyset gør fri.

Bred er den smalleste gade.

Vis mig dit ansigt før alt er forbi,

så er vi begge til stede.”

 

Vis mig dit ansigt – med sorg og glæde, troskab og svigt, med alt hvad det indebærer.

 

Det er, hvad vi lige har sunget om i salmen: Et barn er født i Betlehem”…her lyder det i et af versene: ”Guds milde ansigt skal vi se”

Guds milde ansigt – det er som når vi ser ind i et barns øjne der er fyldt af liv – da mindes vi om, hvad livet kommer an på – det liv som kom os nær julenat – da kærligheden blev født – Sådan skal vi turde møde hinandens blik – og synge videre:

 

”Forvunden er nu al vor nød,

os er i dag en frelser fød”

 

Vi skal lægge mærke til – der står: ”Forvunden er nu al vor nød.” Der står ikke, hvad vi ellers let kan forledes til at tro og synge – ”Forsvunden er nu al vor nød”

 

Grundtvig salme, havde oprindeligt titlen: “Jule-Sang for christne Børn”. Salmen er da også børnevenlig i sin beskrivelse af hele julescenariet med jomfru Maria, englesangen og de vise mænd, men det er kun de fire første vers, som beskriver julens hændelser.

Men i de efterfølgende seks vers forklarer Grundtvig konsekvenserne af Jesu fødsel. Og her hedder det blandt andet: “Forvunden er nu al vor nød / os er i dag en frelser fød”. 

Ordet “forvunden” har en helt anden betydning, en forsvunden. Det betyder nemlig ‘overvundet’ eller ‘besejret’. Grundtvig mener ikke, at al lidelse blev fjernet fra jorden, da Jesus blev født, men han mener, at Gud har taget lidelsen på sig ved selv at blive menneske.

Og han har slået følge med hvert et menneske – og vil vandre med og være os mennesker nær – dét er trøsten

Og derfor kan vi synge med på englenes lovsang julenat: “Halleluja, halleluja!”. For halleljuja betyder at prise Gud – at takke Gud.

Det kan vi fordi Gud rækker os sin trøst – rækker os sin søn – der forkynder at døden og alt det der slår livet ihjel imellem os er overvundet- når vi tør tro det.

Gud rækker os sin trøst, der hvor intet menneske kan trøste – Det gør han ikke ved at fjerne hverken skyld eller sorg. Men ved at tage vor skyld på sig, så selv det tungeste bliver til at bære – og han gør det ved at vise os sit ansigt, som det komme til syne – der hvor vi slår følge med hinanden i stedet for at vende ryggen til vort medmenneske – eller forsøge at trøste det utrøstelige.

Sidste vers i Benny Andersens sang lyder sådan:

’”Mørket kan larme og mørket er lyst.

Sorgen er nem nok at lære.

Jeg ved en zone, hvor mørket er lyst.

Der vil jeg synge og være.

Ånd på mit hjerte og tæl så til ti.

Hør, hvor det vågner af glæde.

Vis mig dit ansigt før alt er forbi,

så er vi begge til stede.”   

 Glædelig Jul – Amen

Lov og tak og evig være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed – Amen

 

Meddelelser

Næste Gudstjeneste er i morgen Juledag kl. 10:30 i Vind Kirke

Nytårsdag kl. 13:00 i Vinding Kirke

Højskoledage den 9. – 10. januar – tag gerne en folder i våbenhuset

Medtag gerne sanghæftet fra i dag med artikel

eller tag det med op til udgangen.

Stå op under sidste salme – ??

Og lad os med apostlen tilønske hverandre:

”Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds Kærlighed og Helligåndens samfund være med os alle ” – Amen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Kirkebøn

Gud vi takker dig – fordi du åbnede Himlens døre og lod din søn føde af en kvinde.                                                   Hele verden er nu svøbt i dit kærligheds klæde og stjernerne glimter imellem os.                                       Lad vores himmellys brænde med lys af dit lys – så vi kan være lys for hinanden.                                                      Vær du med alle der er bange, ensomme, syge og sorgfulde i denne nat og vær til alle tider menneskers trøst – der hvor ingen trøst findes.                                   Åben vore hjerter så vi ser din herlighed og lad kærligheden og freden vokse mellem alle folkeslag.            Vær du med vor Dronning Margrethe den 2. og hele det kongelige hus og med alle hjem i Danmark og over den ganske jord.                                                                    Vær med alle der virker på udsatte poster til glæde og gavn for deres næste – og til bevarelse af freden, såvel i vort land, som over den ganske jord.                                 Lad din lovsang lyder ud over jorden så mennesker vækkes og sættes fri til et liv i kærlighed og ansvar.

Fadervor, 
du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje 
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, 
som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse,

men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed! 

 Amen

 

 

 

 

 

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *