Nytårsdag 2014

af Prædikener

Onsdag den 1. januar 2014

 kl: 14:00 Vinding Kirke

Matt. 6,5-13- Jak. 4,13-17 – Sl. 90 16-30

s1. Salme Nr. 717 ”I går var hveden moden”    

  1. Salme Nr. 713 “For dig, oh Herre, som dage kun”
  2. salme nr. 784 ”Altid frejdig når du går ”  

                    Prædiken

 4.salme   Nr. 587 “Guds kære egen søn”    

 

  1. salme Nr. 711 “Vær velkommen Herrens år”

 

  1. På prædikestolen

 ”Velsign det nye år og Herrens år – i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”

Amen

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

matt. 6,5-13

 (Gud være lovet for sit glædelige budskab)

 

 

 

Om bøn

v5  Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v6  Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

v7  Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. v8  Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

Fadervor

v9  Derfor skal I bede således:
      Vor Fader, du som er i himlene!
      Helliget vorde dit navn,
       v10  komme dit rige,
      ske din vilje
      som i himlen således også på jorden;
       v11  giv os i dag vort daglige brød,
       v12  og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
       v13  og led os ikke ind i fristelse,
      men fri os fra det onde.
       Thi dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Amen

 

 

Prædiken

 

Hvor kort kan det siges – hvor enkel kan en bøn være? To ORD – Et ord for hver bøn. To bønner og hele det menneskelige spændingsfelt rummes. TAK og HJÆLP – så enkel og dog så sammensat og indholdsmættet – så fuld af betydning.

Tak Jesus Krist, min Herre, for dagen du gav, med alt hvad der var af liv. Hjælp mig og vær hos mig i nattens søvn og igen i morgen med al din nåde.

Sådan kan vi f.eks. bede ved dagens slutning – eller som sagt, måske sukke let og lettet — lette vort hjerte med ”blot” et TAK.

 Eller ved dagens begyndelse – Først et tak for nattens hvile – Tak fordi du var hos mig Jesus Krist, min Herre – og da et Hjælp – Hjælp mig i dagen der venter, at jeg måde leve dig til glæde og min næste til gavn.

Det samme kan vi sige ved årets slutning og det nye års begyndelse. Ligesom takken lyder ved livets begyndelse, ved fødslen og ved livets slutning, og i samme åndedræt lyder bønnen om hjælp, for med glæden følger angsten for at miste eller ikke tage ordentlig varer på det dyrebarer liv.

 Tak at du skænkende os det nyfødte barn, at fødslen gik godt – hjælp os, så der ikke sker vor lille ny noget ondt. Og ved livets slutning – Tak for alt hvad du gav Herre af liv og hjælp os nu i denne stund. Tag vor afdøde i dine hænder og hjælp os at bærer sorgen og komme videre i livet.

Bønnen er troens åndedræt. Bønnen holder troen ved lige, det er her vi taler med Gud, om stort og småt og hver på vor måde – som et barn taler med sine forældre eller som to der elsker hinanden taler sammen og holder deres fælles åndedræt ved lige. Det åndedræt vi og vore relationer næres af og lever ved.

Det er også den vedholdende bøn den vedholdende samtale – der giver yderlig kraft til bønnen når vi står i dagens og livets overgange – står midt i det umiddelbare ingenmandsland, der hvor vi er mest sårbare –

Det er der, hvor vi bevæger os og skal bevæge os, fra det kendte og gamle til det endnu ukendte og nye der er i frembrud, det er der hvor vi åbne og sårbare træder ud i livet – det er her, at bønnen lyder..

Eller ikke lyder – For den stærkeste bøn er måske netop ordløs. Det er den grundtone af tillid og håb der klinger dybt i sjæl og sind – det er den klangbund Gud har lagt i vore hjerter, hvormed vi kan møde ham og være ham nær såvel i livet som i døden.

Det er troen på at Gud er med mig og bærer mig – også når benene og modet vakler under mig, det er netop det der gør, at jeg tør leve – tør træde ud i livet. Sagt med Jørgen Gustava Brandts ord i ”Tænk at livet koster livet” nr. 14 i salmebogen – Her synger vi i strofe seks.

Hver fornemmer                                                         jegets tremmer                                                                              rykkes ud i pause-ro.                                                     Hvert et skridt, du                                                                 tar så frit nu,                                                                           er identisk med din tro.                                                 Tyst i midten væksten står                                                 med livets vår. JGB 1985

Det er, hvad vi behøver – at rykkes ud af jegtes tremmer – blive rykket ud af det selvkredsende – og erfarer bag om intellekt og beregning at isen holder – at troen bærer – at der og netop der, hvor vi rykkes ud og tager troens skridt, at der er der liv og vækst.

Tyst i midten væksten står.. skriver digteren. Det er livstræet der står der midt i paradisets have – som vi kender det i kristendommen. I den nordiske mytologi er det Asken Yggdrasil og på korsets træ betalte Jesus med sit liv. Og første søndag i advent da sang vi i ”Vær velkommen Herrens år” om ”Påskemorgen da Herren opstod, da livstræet fæsted i graven rod.”

Gennem bønnen styrkes troen på at døden ér overvundet, fordi det er Guds vilje og mening.

Det er hvad vi bærer med os og som bærer os i alle livets faser og overgange – også overgangen fra det gamle til det nye år.

Juleaften stod vi på tærsklen til julens fred og glæde – og nu står vi ved tærsklen til det nye år – Vi står altid på tærsklen – Det hører ganske enkelt med til at være menneske.

Det er vor mulighed og det er vor angst og frygt. Angst fordi det er kendetegnet ved det objektløse – for intetheden.       Og frygt fordi vi frygter, hvad der kan hænde af ulykker og sygdom for vore kære, for os selv – for samfundet og verden.

Af samme grund ønsker vi hinanden al mulig godt – og vi har mange ønsker for det nye år. Det er naturligt og det hører med – og det er sådan vi udtrykker os – vi siger jo netop ofte, at vi ønsker at dette og dette må gå i opfyldelse. f.eks. at vore børn må få deres uddannelse – At min ven må blive rask – eller min ægtefælle må komme på den rejse han eller hun netop ser frem til. Men dels er der forskel på ønsket og på bøn og dels er der ikke frit valg på alle hylder bare vi beder ofte og længe nok.

Bønnen stikker dybere, meget dybere end ønsket – dybere end vi aner. ”For vor fader i himlen ved allerede hvad vi trænger til, før vi beder om det” sådan fortælles det os i dagens evangelium. Og den dybeste bøn er, hvor vi overgiver os og siger. ”Ikke min vilje ske, men din.”

At det kan være svært for os at komme der til – det ved vi alle – og Jesus havde den nat han blev forrådt – en kort overgang selv svært ved det. Det var Skærtorsdag, hvor han bad om, at den bitre kalk – de pinsler der ventede ham, måtte gå ham forbi – men Han endte med at bede Fadervors tredje bøn ”Ske din vilje som i Himlen således også på jorden”

Også vi kan komme dertil, at vi går ind i bønnen på ønskes vilkår, at det må gå som vi vil, som vi ønsker – men kommer ud på den anden side og kan sige: ”Ikke min vilje – men din vilje ske.”

 Tak og Hjælp går hånd i hånd med bønnen om at Guds vilje må ske. Hvor det sker kan vi synge videre med Jørgen Gustava Brandt på syvende strofe

Godt, at livet                                                            koster livet!                                                                  Godt at synge dagens pris.                                                 Det er glæde,                                                                   alt til stede,                                                                  i ét nu er paradis.                                                        Tørstende når roden ned                                                        i evighed.                                                                                   

Her har vi en omskrivning af Jesus ord om at den der tør miste sit liv skal vinde det. Og samtidig mindes vi om, at livet som vi får skænket også ender med døden her i verden.

 Vi kan ikke få livet uden også at måtte aflevere det igen. Prisen for livet er livet. Også det er et vilkår ved det at være menneske, et vilkår vi ikke kan undslå os. Selvom vi gennem livet gør mange krumspring for at undgå livets bitre kalk – at lidelse og nød og uretfærdigheder må gå os forbi.  

Men bønnen – Din vilje ske – bærer os ind i den glæde at alt er til stede  – i  ét nu er paradis – og vi er forbundet med Guds evighed – Guds vilje midt i livet – midt i tiden.

Forleden ville jeg sende en hilsen til min kusines datter Lina. Hendes søn havde ti års fødselsdag og Lina syntes tiden gik så hurtig – jeg ville minde hende – og mig selv – om, at livet består at utallige NU ‘er og dog er der kun ét NU – det evige NU –

 Det NU, hvor livet bliver til – der hvor der er fylde og mening – Der hvor vi synger ”Vær velkommen Herrens år og velkommen herhid”

 for Herrens år er hele året og hele tiden – midt i tiden.  Og det er det evige NU hvor vi en gang for alle skal hvile i – det er vor Herres bolig.

Da jeg sluttede min hilsen til Lina – ville jeg skrive Godt Nytår – og samtidig – lige i det øjeblik jeg skrev – fødtes ordet Godt NU–år..

Det er hvad vi kan bede om – et Herrens år – Et Nytår fyldt af nærværende NU–er hvor vi er der for næsten – er der for hinanden, mens vi syngende gentager” – ”Tørstende når roden ned i evighed.”

——————-

                                                                                                                     

Lov og tak og evig være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed –  

 Amen

—————-  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kirkebøn  

Vor Herre Jesus Kristus vor Far. Vi takker dig for det år der er gået i med-og modgang, med glæder og sorger – ja, for alt hvad du lod os få del i af oplevelser, samvær og fællesskab. Skænk os din fred, så vi med et åbent sind og uden frygt kan møde det nye år i tillid til at du er med os, hvor vi går og står – i alle vore gerninger, gøremål og virkefelter.

  / Vi beder for Dronning Margrethe den 2. og hele det kongelige hus, som vi beder for alle hjem i Danmark og over den ganske jord.  Velsign det nye år, bring glæde og livsmod til alle – Styrk i sær de mennesker der lever under svære vilkår, med krig og undertrykkelse – Sygdom – Fattigdom og ensomhed. /  Og lad alle der har magt og myndighed – virke for et samfund hvor mennesker ikke undertrykker og udnytter hinanden – et samfund hvor goderne fordeles ligeligt og hvor de stærkeste skuldre tager opgaven på sig og bærer mest.

Lad din ånd virke så alle der undertrykker sit medmedmenneske må løses af de mørke og destruktive kræfter der slår livet ihjel / Skænk tålmodighed og kræfter til de der virker på udsatte poster for at afhjælpe nøden, sikre freden og fremme fællesskabet. / Lad os alle ved dit ord vokse i troen – styrkes i håbet og mødes med og i din kærlighed. Amen

MEDDELLS

ER:

MØDES OG ØNSKER HINANDEN GODT NYTRÅ EFTER GUDSJENSTEN

– Næste HEK den 5. jan kl. 13:30 i Vind Kirke – Højskoledage 11.- 12. jan. 

(prædiken ved Manu Sareen) Fortællegudstjeneste 19. januar. for yngre / søskende – forældre og bedsteforældre – ALLE

VED GUDSTJENESEN MEDVIERKER TROMPETIS ??

OG ORGANIST MARGIT tOFTDAHL SPILLER NU – INDEN 4. SLAME 7 VARIATIONER OVER EN FRANKS JULEVISE MED TITLEN : VOR FRELSER – JESUS KRISTUS FØDT AF JOMFRU MARIA

OG LAD OS MED APOSTLEN TILØNSKE HVERANDRE

”Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds Kærlighed og Helligåndens samfund være med os alle ” Amen

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *