Sensommergudstjeneste – Lige midt i livet

af Prædikener

Søndag den 21. august 2016  kl. 18:30  Aulum Kirke

Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed                                                                           

DDS Nr. 3 ”Lovsynger Herren”

”En sommerlugt af tjære” af Knud Erik Lægsgaard Musik Michal Ustrup  Se salmen nederst i tråden her                       

DDS Nr. 28 ”De dybeste lag i mit hjerte”                          

Læsning Sal. 103,1-5 og 13 –19                                            

Læsning 1. Mos. 1-3  2. Mos. 15-17 og 21-23.  3. Mos. 1-7 og 22 – 24

 

Prædiken

Den1. september 1992 cyklede jeg tidlig morgen ned ad bakken fra Stendiget i Bjerringbro på vej til børnehaven med Karen, min mellemste datter, der sad bag på cyklen i barnestolen. Den velkendte kølige, friske september luft strøg om kinden og hænderne føltes en smule kolde. Netop det år oplevede jeg, at med ét, meldte efteråret sin ankomst. Dagen før, den 31. august, havde det været en af disse hede lummervarme augustdage, som årets sidste sommermåned kan være fyldt med – Så kontrasten var stor og mærkbar. Den 1. september 1992 er siden blevet et slags år nul – for den mindede og minder mig om, at her, står vi midt i livet. Den kølige september luft med al dens friskhed minder os om, at vinteren er på vej. Og samtidig klinger sommerens varme med og blander sig med længslen efter det forår, som sommeren voksede ud af.

Det er sensommer i naturen og vi mindes om vort livs sensommer – vi mindes om, at vi altid står midt i livet og bærer hele årets og livets cyklus i vort hjerte, med alt, hvad det føder af glæde og vemod, sorg og længsler. Et vemod over, at vi snart skal tage afsked med sommerens varme og samtidig en glæde over, det vi fik af liv, leg og latter. ”Sorrig og glæde de vandrer til hobe”, som vi synger hos Kingo.  Og vi mindes om, at vi ikke kan få det ene uden det andet og vi holdes fast på, at netop her er livet – og netop her står vi midt i livet, som det blev os skænket for intet – af ren nåde. Det er her vi kan erfarer hvad liv er, når vi tør stå og være til stede i denne spænding mellem fødsel, vækst, frodighed og høst. Og ét afgørende spørgsmål melder sig: ”Hvad brugte jeg livet til, hvad fik jeg ud af det – hvad bliver mit livs høst?”

Dagens bibeltekster der alle er fra det Gamle Testamente henleder opmærksomheden på lovsangen og glæden over livet og hvor vi mennesker skal sende takken hen – minder os om, at vi er skabt til et liv i Guds have – hvor der er frodighed, liv og vækst. Samtidig hører vi også, hvordan mennesket fristes til at ville blive Gud lig – at kunne kende forskel på godt og ondt – at være sig selv nærmest og blive herre over døden og livet. Men det er netop her at livet blev og bliver forliset, som vi skal synge om lidt.  Vi skal også synge Knud Erik Lægsgaards salme fordi den netop minder os, at midt i forliset, der rækkes os Guds gaver, som sanselige erfaringer – for som det lyder igen og igen i salmen:

”Det er ved Gud” og det er lige, hvad det er: ”Ved Gud”

og ikke ved menneskets kraft at livet skænkes – og taknemmeligheden over dette under, at vi overhovedet er til, er en væsentlig anden holdning, end når vi bruger Gud til at sætte trumf på vore egne holdninger, meninger og handlinger. Mon ikke vi har hørt, enten fra os selv eller fra andre et udråb som: ”Det da ved Gud det er!”  Det er her vi vil understrege, at det vi lige sagde og det vi mener, ikke er til at tage fejl af – det skal der ikke stilles spørgsmål ved. Det samme gælder med den lille variant – ”Det da ved Gud det ikke er!” Den bruges når vi skal benægte en handling eller holdning. Sådan kan vi bruge Vor Herre, når vi mener, at har have brug for en kraftig understregning- for at sætte vor egen vilje, mening og holdning igennem – men det kommer unægtelig let til at lyde noget skinger – og det gør det, fordi det her er tydeligt at vi er på tynd is.

Knud Erik Lægsgaard skrev ”En sommerlugt af tjære, tang og asfaltfødder” mens han var præst ved Mariager Kirke. Med salmen fortælles det os, hvordan livet – Guds gave rækkes os her midt i livet, hvor vi lever på syndefaldets vilkår.

”En sommerlugt af tjære, tang og varme asfaltfødder, en bænk, i solen, klokkeklang, en luftning under kjolen. det er ved Gud en sommerdag, en duft af paradiset før livet blev forliset”

Sådan lyder første vers og salmen fortsætter med gentagelsen – at; det ”Er ved Gud”, at livet rækkes os som gave.

”Det er ved Gud en sommervind”… ”Det er ved Gud vort sommerliv”………”Det er ved Gud lidt evigt liv”….

”Det er ved Gud en lykkestund”… alt sammen minder det os om, hvad livet – Ved Gud – bringer og kan bringe os af glæde, varme og nærvær.                                         Og her står vi så – midt i livet – med alt hvad vi bærer med af levet liv – på vej mod høst såvel i naturen som livets høst. Den høst der giver mest ved at række livet videre. Derfor lyder det afgørende spørgsmål til os der lever i en verden af overskud, såvel mentalt som socialt og økonomisk. Hvordan vil og kan vi række det liv videre som vi er skænket. Hvordan vil vi give den Gudskabte jord videre? Hvordan kan og vil vi række ud til de mennesker der virkelig trænger – mennesker der i nød? Mennesker der er tvunget af fattigdom, krig, undertrykkelse, social udstødelse. Det gælder såvel mennesker som vi lever tæt på – som mennesker der er langt fra os, men dog forbundne med, for verden er som forbundne kar – og intet menneske lever på en ø. Og vi er alle grene på det sande vintræ – det træ Jesus taler om når han siger: ”Jeg er det sande vintræ” og forsætter: ”I er grenene. Den der bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre” (Joh.15, 1ff.) At være i Kristus er at være til for sin næste – Ikke kun sine nærmeste venner og familie og dem vi umiddelbart forbinder os med. Nej næsten vælger vi ikke selv, næsten er det menneske der har vor hjælp behov – om han eller hun er nok så fremmed for os. At kunne give afkald på forbrug for at skærme kloden – og kunne række hånden frem og give af sit overskud, sin glæde og af sit liv – dét er høsten.  ”Rev vi marken let – det er gammel ret – fuglen og den fattige skal også være mæt”. Sådan synger vi i ”Marken er mejet”… ”At rive i marken let”- af ren taknemmelighed det er den høst vi er stillet i udsigt – både på den anden side af graven og her – lige nu, midt i livet. Eller med Lægsgaards ord i sidste vers af ”…en sommerlugt”:

 

”Et evigt liv i lysets land, det er hvad Gud har lovet; han gav os syn for himmelland, / en sans for himmeldrømme. / Vi har i Jesu navn hans ord: / Genfødt i Paradiset. / Han være lov og priset”

Lov og tak og evig være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed – Amen

Og lad os med apostlen tilønske hverandre:

”Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds Kærlighed og Helligåndens samfund være med os alle ” – Amen

 

”En sommerlugt af tjære, tang og varme asfaltfødder

Tekst: Knud Erik Lægsgaard

Komponist: Mikael Ustrup 2008

– Må gerne kopieres –

  1. En sommerlugt af tjære, tang og varme asfaltfødder,
    en bænk i solen, klokkeklang,
    en luftning under kjolen,
    det er ved Gud en sommerdag,
    en duft af Paradiset
    før livet blev forliset. 2. En kryddervind af plænegræs og hø lagt af i striber,
    en lykkelyd af legebørn
    så langt fra skærm og skoler,
    det er ved Gud en sommervind,
    en lyd fra Paradiset
    før livet blev forliset.

    3. En tropenat i søvnløshed og nattergaletriller,
    en morgenmosekonebryg,
    en sommerkukker tæller,
    det er ved Gud vort sommerliv,
    en drøm om Paradiset
    før livet blev forliset.

 

  1. En smag af nøgenbrunet hud, hos den du fik for livet,
    et koldt glas hvidvin på en strand,
    en vingesang af svaner,
    det er ved Gud lidt evigt liv,
    en smag af Paradiset
    før livet blev forliset. 5. En sommerdag i gyldensol og lette lammeskyer,
    mens køer nipper grønne skud,
    og svaler huller diger,
    det er ved Gud en lykkestund,
    et syn af Paradiset
    før livet blev forliset.

    6. Et evigt liv i lysets land, det er hvad Gud har lovet;
    han gav os syn for himmelland,
    en sans for himmeldrømme.
    Vi har i Jesu navn hans ord:
    Genfødt i Paradiset.
    Han være lov og priset

Find og hør flere af Knud Erik Lægsgaards salmer på

www.salmevaerkstedet.dk

 

 

 

 

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *